Hjemme igen

Så blev hjemturen overståe, rart med lidt Audi heste til at hjælpe, og det ikke alene er benene der skulle køre cyklerne hjem.. velankommet fra Paris her kl. 21,10 torsdag aften, er tur beskrivelerne slut for denne gang, og cykeltræningen fortsætter på lørdag. God sommer

Paris here we are!

Så nåede vi Paris. Kl. 19,10 nåede vi pladsen ved Luxenborg haven, hvor vi havde aftalt at mødes med familierne. Cykelturen var slut. Inden vi nåede så langt, tilbagelagde vi onsdag ca. 160 km, så turens samlede længde nåede op på ca. 1260 km inkl. div. fejlkørsler, omveje osv.

Dagen started ellers lidt trægt. Vi havde tirsdag aften, spist nogle gevaldige bøffer, og for et par stykker af os, nok skylles oksekødddet ned, med lidt rigelige mængder af det lokale øl. På turen, har vi flere gange fastslået, at øl er en udemærket restitutionsdrik, der også genskaber væskeballnce i kroppen, når man har svedt meget. Men alt ting med måde, og tirsdag havde vi nok genoprettet væskebalancen lige rigeligt. Onsdag morgen var i alle tilfælde lidt af en prøvelse.



Vejret artede sig fra morgenstunden ganske pænt, rigtigt flot cykelvejr, 25 grader, stille og solskin, uden det var for meget. Vi kørte stadigt i det Nordfranske landskab, med mange lange bløde bakker, der, når dedrysses i et rigt mål, er gasnke strabadserende at kravle hen over. Efter ca. 80 km eller samlet 4 timers kørsel, gjorde vi holdt i en lille fransk landsby, hvor turens eneste pizzaer blev indtaget og energi fyldt på kroppen.

Dårligt havde evi sat os på cyklerne igen, før der brød et uvejr løs. Regnen piskede og blæsten tog rigtigt til i styrke. Helt umuligt cykelvejr, men vi skulle jo videre, så på med regnjakkerne, og fortsætte, eneste mulighed.

Defekt! selvfølgelig skulle vi få en punktering, netop på dette tidspunkt. Lidt i ly for elementernes rasen, i en skovkant, skulle der skiftes slange. Vi er jo nogle havlgamle mænd, og i stærk regn, er det at bruge briller ikke noget der fremmer skiftet af slange, og selvfølgelig fik vi monteret dækket forkert, så da vi brugte vores sidste tilbageværende kulsyrepatron for at pumpe dækket op, ekspoloderede slangen med et kæmpe knald. Sidste slange monteret, nu pumpet med håndpumpen, måske op til ca. 50% af det normale dæktryk, og så videre. Nu var vi for alvor nede på ressourcer, ikke mange kræfter i benene, ikke flere pumpepatroner og ikke flere slanger, så en eventuel næste punktering vil være forbundet med nogen bøvl. Heldigvis slap vi for videre.

I 2,5 timner stod regnen ned over nordfrankrig, mens vi stred os videre. Vores ruteplanlægger havde, for at forsøge at spare os for nogle kilometre, lagt ruten af ganske små og mange gange noget alternative veje. Igen kan det konstateres, at Paris-Roubaix kun er er for tøsedrenge, man kan faktisk sagtens finde lang være veje i Nordfrankrig, bare man gør sig en lille smule umage. Til sidst var det faktisk så slemt med vejene, at vi frygtede for om cyklerne kunne klare alt der grus og skidt der kom ind over alt, men det gik. Så nåede vi Paris forstæder. For gøre turen ind gennem den Parisiske trafik så nem og sikker som muligt, var ruten lagt på en sti langs en kanal ind mod Paris centrum. Fedt trik, tænkte vi, men efter 10-12 km. blev den elelrs i starten gode asfalterede sti til grussti, der pga. regn mm. igen var noget nær ufremkommelig. Op på gader og stræder. Op i trafikken. Det er rigtigt spændende at køre på cykel i den parisiske trafik. Hjernens evne til at forudse, og skabe løsninger, gerne utraditionelle løsninger, blev trænet på turen ind.

Alle kom sikkert frem, uden uheld, turen har været rigtig fed. Det var noget sejt og komme til Paris med sin egen oppakning bag på, og vide med sig selv, at vi havde klaret det uden hjælp fra andre, og vi havde gjort det på den fastssatte tid, 6 dage, dvs. ca. 210 km. om dagen i gennemsnit.
Selv pariserne synes dette vare en stor præstation, så de havde planlagt et kæmpe fyrværkeri for os om aftenen, hvor himlen over Paris blev oplyst af så mange bomber og raketter, at Tivolis traditionelle indsats, nok nærmest er at sammenligne med en bordbombe i forhold til. Jo det er effektfuld at komme til Paris på Bastillie Dagen, den 14. juli.

Vi kom, vi saa, De vandt

Starten gik fra morgenstunden, vi havde klart en maalsaetning om at Koere de ca. 30 km. langs Meuse floden i hurtigt tempo straks efter starten, og efterfoelgende tage yderligere 30 km. langs floden inden vi for alvor ramte Ardennerne og de mange bakker og stigninger.

Stigningerne havde en stigningsprocent paa mellem 2 og 18 % og en laengde paa mellem 0,4 og 5 km. ogvi havde mange udfordringer med at klare stigningerne. Efter Dagens etape var benene koert helt flade og vi var for alvor udfordret ud over hvad vi havde forestillet os. Et enkelt kulhydratmolekyle befandt sig stadigt i venstre lille taa, ellers var kroppen helt toemt for energi, da vi naaede i maal, efter yderligere 185 km. Ardennerne sejrede over os alle, velkommen i bakkerne.

Botaniseringen fortsatte og skolelaereren fik oeje paa en storkerede med ikke mindre end 4 storkeunger. Paa vanlig vis,j blev bremserne blokkeret, og kameraet maattte findes frem omgaaende. Skolelaereren fotograferede, og vi andre prioriterede cyklingen og fortsatte uantastet af storkene. Dog lidt anderledes end cykelture i Danmark.

De nordfranske bakker var ogsaa noget at skrive hjem om. Ogsaa her fik vi sat vores kondition paa proeve og ikke mindst vores taalmodighed, da det kneb med at finde vej; Intet naevent, intet haengt ud, det med at bruge en GPS baseret cykelcomputer er tilsyneladende svaerere end mange tror.

Efter i alt195 km denne tirsdag har vi nu koert i alt 1030km paa 5 dage, og vi er slidte. Og stroemper og sko lugter nu vaerre end end lastbil med doede dyr paa vej til DAKA.

Vi Glaeder os til at se Paris i morgen, vi er ved at vaere traette af at koere paa cykel, men efter en god boef og nogle faa fadoel er vi klar til i morgen.

Paris here we come;

Saa kom det endeligt, omslaget i vejret

Hvis Det modsatte af en sommer dag i helvede, er en sommer dag i himlen, så har vi haft en sådan i dag. Fra morgenstunden var der omslag i vejret, kun ca: 30 grader kl. 8,"30, ganske anderledes end det vi er vant til.

Efter en nats søvn, med forstyrrelser af varmen, og nogle japanske turister, der ikke kunne komme ind paa hotellet, fik vi en rigtig cykelrytter morgenmad, med æg og bacon, masser af frugt, brød i rigelige mængder, juice, og hvis vi havde den slags lyster også mousserende vin. Jo der var ikke sparet på noget.

Fra morgenstunden var vi endnu engang blot 3 paa cykel, 4. manden kørte ca. 100 km. frem og Mødte os i Belgiske Lanakan, hvor vi spise frokost lidt forsinket.

Dels havde vi fejl Kalkuleret afstanden, dels blev vi ramt af et gigantisk uvejr, med regndråber så store som dueæg, kraftige vindstoed, der flåede grene af træerne, torden og lynild, jo jeg skal love for vi fik prøvet et nyt vejrsystem, Gennemblødte fra top til tå kørte vi videre og ramte Ardennernes lange seje bakker, med vinden lige ret ind paa næsen. Det var lige før man kunne savne heden og den stikkende sol. Vi passerede Holland. Hollænderne var til syneladende sure efter nederlaget søndag, i alle tilfælde dyttede de kraftigt af os, når vi kørte over for rødt, fyldte hele vejen i modvinden, eller glemte, at vigepligten i en rundkørsel er anderledes i Holland end i Danmark; Vi slap ud af Holland uden uheld, men det var ikke hollændernes skyld, de gjorde hvad de kunne.

I Marstrickt saa vi det lokale brandvæsen i fuld aktion; et lynramt træ skulle fjernes fra vejbanen, og de omkringstående træer skulle befries for løst hængende grene mm. Sejt.

Efter frokosten var vi igen 4 cyklister, der kæmpede med vejr og vind. Vindretningen var lige imod, og vinden var af anseelig styrke. Dette kombineret med Ardennerne gjorde den sene eftermiddag noget udfordrende. Og hvor skal vi saa sove? Intet problem; der ligger et hotel på ruten. Lukket. Åbner igen til august. Cykel GPSèn finder alternativ, men det viser sig blot at være en restaurant. Gode råd er dyre. 25 km. tilfældig Kørsel på må og få, for at finde et hotel bliver resultatet, ikke lige det man har brug for efter 200 KM; Vel ankommet til hotellet, glemmer vi hurtigt dagens anstrengelser, øllet er koldt, og Bøfferne er politisk ukorrekte af Belgist blå\hvid racen, men store, så vi er tilfredse, og glæder os til endnu 200 km tirsdag; Vi høres ved.

Søndagsskoleudflugt for yngste klasser

Her søndag morgen tog vi hul på turens tredje etape, planlagt til 270 km. med slutmål ved kanten af Ardennerne, som så skulle udfordres mandag.

Endnu engang spillede vejr, vind og ikke mindst vores udstyr os et puds. selv om den stod paa torden og lynild i løbet af natten, og temperaturen derfor fra morgen stunden var meget nådig, blev det til endnu en ganske varm dag, med gennemsnitstemperatur i løbet af eftermiddagen på ca. 36 grader, men ved enkelte strækninger i læ og med solen bagende på i den rigtige vinkel viste cykelcomputeren imponerende 42 graders varme. Heldigvis var det ikke lige slemt hele dagen og alle steder, men endnu engang blev vi udfordret, og "tvunget" til noget vi normalt ikke er særligt gode til, nemlig at drikke meget VAND. Efter blot 35 km havde vi endnu engang et frafald, den manglende aftensmad gjorde endnu engang sit, og en måtte endnu engang kører i taxi, mens vi andre stred med varmen, og også med udstyret. Paris-Roubaix løbet kom hurtigt til at ligne en udflugt for søndagsskolens yngste klasse i sammenligning med de kolossalt mange grusveje og helt elendige stykker brostensveje, som vi blev vist ud på af vores cykel GPSer. enkelte steder var det nærmest helt håbløst at holde sig på cyklen i det løse sand, andre steder fik bagdelen nogle gevaldige stød af de halv og hel store sten som var brugt som vejfyld. Fortrød mange gange i dagens løb, at jeg ikke havde valgt MTB cyklen som transportmiddel i stedet for raceren.
Og så slog skolelæreren endnu engang til. Nu fik han øje på en stork der fredeligt gik i græsset og fangede mad. Stor jubel og opstandelse, og ganske hyggeligt, og helt galt gik det da for ham, da han senere på dagen fik øje på en muldvarp, der ufortrødent spadserede over en relativt befærdet vej i fuldt dagslys. Interessen for Natur og teknik fornægtede sig ikke, blot ville det være formålstjenligt, hvis han også var god til at beregne hvilket forhold der skal være mellem lårmuskler og mængden af medbragt bagage. Her er et tydeligt misforhold. I tillæg hertil, er oppakningen monteret i to sidemonterede cykeltasker, hvilket betyder at aerodynamikken på cyklen har samme karakter som hvis man forsøger at skubbe en kølecontainer sidelæns gennem luften. Fantastisk at en så nogenlunde velbegavet mand, kan tage så meget fejl.

Dagens etape viste sig at være for stor en mundfuld i varmen, og vi måtte korte etapen med ca. 75 km, så vi kun fik kørt ca. 195 km i dag. Det bliver straffet de kommende dage, hvor etaperne bliver tilsvarende længere og nu i bakkerne og bjergene omkring Ardennerne. Der er helt klart en meget hård tur foran os i morgen mandag, hvor vi håber at tilbagelægge endnu ca. 200 km. forhåbentligt bliver det lidt koldere.

Alle mand har været flittige ved aftensmaden og fyldt godt på med kalorier og væske (stadigt uforholdsvis meget vand), så i morgen er der ingen undskyldning, der skal vi bare fremad.

Loerdagen blev at sammenligne med en sommerdag i Helvede

Hjemme fra havde vi snakket meegt om, at det vaerste der kunen ske var sydvestlig staerk vind, dagregn og lave temperaturer, men vi havde ikke regnet med varmen. Allerede fra starten kl. 9,00, hvor vi koerte mod Elb-Faergen i Glückstad bagte solen end fra en sky fri himmel, og temperaturen var allerede oppe paa 33 graders varme, og i loebet af dagen blev det blot stadigt varmere, og den hoejeste temperatur vi registrerede var 39,8 grader og bagende sol hele dagen. Vi kunne blot koere 20 km. paa 2 liter vand i drikekdunkene, saa var det ind igen og finde vand, holde pause. Det var rigtigt hed.

I loebet af formiidagen blev det klart, at den manglende aftensmad for en af deltagerne haevnede sig, og energidepoterne blev hurtigt brugt op. Efter frokosten var det ind i en taxi, og saa i bil til vores bestemmelsessted langt nede i Tyskland ca. 180 km. fra vores frokoststed. Denne beslutning blev saerdeles skaebnesvanger, for saa skulle de oevrige 3 jo nu koere helt frem til det oprindelige overnatningssted, og vores prioriterede fleksibilitet var pludselig vaek.

Som tiden gik, blev det mere og mere klart, at det ville blive en anstrengelse af de stoerre, at naa bestemmelsesstedet og det blev besluttet, at de 3 tilbageblevne maatte finde ind og spise aftensmad for at have energi til hele turen. Og det tog tid, over en time tog det at stege et par schnitzler (maaske paa grund af en fodboldkamp), saa vores ankomst til vores bestemmelsessted blev yderligere udsat.

For at goere ondt vaerre saa begyndte vores rute at indeholde ganske megen grusvej, veje med meget daaarligere brosten osv. Saa gode raad blev stadigt dyrere. Beslutningen blev, at vi skulle gennemfoere paa planlagt vis, dvs. koer paa cykel, ingen taxi eller lignende til hjaelp.

Kl. ca. 22,45 blev det saa moerkt, at vi maaatte have lys paa, desvaare havde jeg ikke forlys med, og Bo havde overhovedet ikke lys paa, saa Steffen forrest med sit forlys, og mig bagerst med mit baglys, og saa Bo i midten. dette kunne maaske nok havde fungeret, vhis ikke Bo pludseligt stoppe mit i det hele, stillede cyklen paa tvaers og pegede ned i groeften, Se en sct. hans orm!!! At vi saa naermest havde et kaempe sammensoed midt paa en moerkelagt mindre tysk bivej, ja det kan en skolelaere jo ikke tage sig af.

Kl. 0,30 ankom vi til hotellet en lang dag havde fundet sin afslutning, vi ahvde koert endnu 165 km. i stegende hede drukket mindst 8 liter vand, 4 liter cola, og saa vel nok overoest os med yderligere 8- 10 liter vand for at faa koelet kroppen og ikke midnst hovedet.

En sommerdag i helvede havde fundet sin afslutning.

Glückstad, et herligt sted at overnatte

Starks efter starten fra Odense, blev vi overraskede over temperaturen, det var betydeligt varmere end vi havde fornemmet ved afrejsen, og det blev stadigt varmere i loebet af dagen.Termometeret viste paaa sit hoejeste 37,8 grader, ganske varmt og staerkt medvirkende til at goere cykelturen ganske udfordrende.

Naa, men mod Boejden gik, i fin stil og med god fart, vi ramte faergelejet en halv time foer afgang, saa de foerste 45 km blev tilbagelagt med en gennemsnitsfart af 30 km/t gasnke flot synes vi selv.

Paa faergen blev morgenbordet hurtigt toemt, ikke mindst de store stykker wienerbroed gjorde lykke, og skabte grundlag for mange hurtige kilometre paa Als. Her blev foerste stop selvfoelgelig i soenderborg, hvor broen var oppe, og vi fik et velfortjent hvil og en flot udsigt over stroemmen og de mange baade der skulle under broen.

Videre med fuld fart mod Flensborg, hvor vi igen fandt en bager, der denne gang blev ryddet for Brödchen mit schinken und metwurst, herligt foder med energi til yderligere nogle straek. Som dagen gik, blev det dog mere og mere aaabenbart, at 250 km. i den hede var en udfrodring af de stoerre. Mange smaa stop med opfyldning af vandflasker, cola is osv. gjorde sit til at holde gennemsnitsfarten nede, men ogsaa sit til at holde humoeret hoejt.
Da vi endeligt naaede Glückstad ved Elben var vi alle traette, og for foerste gang blev deltagerne forskellige prioriteter udstille. En ville hurtigst mulgit finde et hotel og faa skiftet toej og hvile, en ville omgaaende have mad, og andre var blot interesserede i at finde den nemmeste vej til bycentrum og de der lovede Bier von Fass. De gamle hanelefanter viste for foerste gang , at de hver isaer gerne vil bestemme.

Paa hotellet kom vi dog, Schnitzlerne blev bestilt, og oellet var koeligt; alt var klart til en hyggelig aften. Og saa kom anstrengelserne i loebet af dagen pludseligt med fuldt rkaft. Alle var traette og en maate forsage aftensmaden, traethedskvalmen tog over. Det lovede ikke godt for loerdagens indsats, men alt i alt var vi nu ganske godt tilfredse med os selv og hinanden.

Undskyld den lange leveringstid

Hej alle

Undskyld den lange leveringstid paa 1. indlaeg fra selve turen, men 1. hotel havde ikke internet opkopling, og i gaa blev det ganske enkelt for sent, her om senere.

Nu haaber vi blot, at vi loebende kan faa net adgang, saa skal du faa histrierne fra den lange rejse.

Vi hoeres ved ik`?

Første Dag - Bedre vejr end frygtet

I bedre vejr end frygtet, og lidt koldere end vi havde håbet på, gik starten til årets største cykeludfordring: Turen til Paris.

Ruten i dag går via Bøjden-Fyenshav, Padborg, og så ned mod de små byer vest for Hamborg. Ambitionen er min. 250 km. Nu må vi se hvad vejr og ikke mindst vind byder på i dag.

Oppakningen er, som det ses på billedet reduceret til et absolut minimum, det kan sagtens gå sådan, at vi bliver meget alene i de restauranter vi besøger under vejs. Gammel gnutyr kan sikkert lugte bedre, end en cykeltrøje efter 250 km. i varmt sommervejr.

Humøret ved starten var højt og selvtilliden stor, Odense-Bøjden estimeredes til ca. 1,5 time, og så skal det da gå nogenlunde hurtigt, når distancen er 45 km. Måske bliver vi klogere, men det kan du høre om på næste blogindlæg.

Nervøsitet før starten

Så kom dagen. Vågnede ufatteligt tidligt. Allerede kl. 4,40 var jeg lys vågen, hjernen arbejdede, (onde tunger vil sige for en gangs skyld), havde jeg hsuket det hele? Nej ventilforlængeren, hvor var den? Op og lede. Fandt den. den var ganske rigtgit ikke kommet med i oppakninge. Ind i seng, kan nå mindst en time mere.Hovedet rammer puden. Salttabletterne? Er de med. Det bliver varmt! Op igen. Nej de var heller ikke med.

Lys vågen!

Næ, jeg kan vist lige så godt stå op, kan ikke sove, alt skal mentalt tjekkes endnu engang. Hele oppakningen endevendes mentalt

Morgenmad! Ingen havregryn eller müsli? Det går da aldrig. Kommer til at mangel energi allerede før færgen fra Bøjden. Nå! Mon ikke Kelloggs Special K med bananer og rosiner kan klare opgaven.

Skal jeg dele min anspændthed med alle andre? Ja, derfor dette lille indlæg på dette tidlige tidspunkt. Starten går om 1 time.

Så er starten gået

I bedre vejr end frygtet, og lidt koldere end vi havde håbet på, gik starten til årets største cykeludfordring: Turen til Paris.

Ruten i dag går via Bøjden-Fyenshav, Padborg, og så ned mod de små byer vest for Hamborg. Ambitionen er min. 250 km. nu må vi se hvad vejr og ikke mindst vind byder på i dag.

Oppakningen er, som det ses på billedet reduceret til et absolut minimum, det kan sagtens gå sådan, at vi bliver meget alene i de restauranter vi besøger under vejs. Gammel gnutyr kan sikkert lugte bedre, end en cykeltrøje efter 250 km. i varmt sommervejr.

Humøret ved starten var højt og selvtilliden stor, Odense-Bøjden estimeredes til ca. 1,5 time, og så skal det da gå nogenlunde hurtigt, når distancen er 45 km. Måske bliver i klogere, men det kan du høre om på næste blogindlæg.

Finn Rundt

Bloggen her vil være indlæg omkring cykeloplevelser i Danmark såvel som i udlandet, koncentreret om cykelmotionsholdet "Finn Rundt" og de individuelle oplevelser, som holdets medlemmer har.

I den kommende tid vil der her være stort og småt fra en "Dogme" cykeltur til Paris, hvor de fire deltagere skal cykle til Paris på 6 dage, uden brug af følgebiler, mekanikere eller andre bekvemmeligheder, som ofte bringes i spil for en smule cykeltur på 1200 km.

Hvis du har lyst, så følg med her.