torsdag den 8. juli 2010

Så er starten gået

I bedre vejr end frygtet, og lidt koldere end vi havde håbet på, gik starten til årets største cykeludfordring: Turen til Paris.


Ruten i dag går via Bøjden-Fyenshav, Padborg, og så ned mod de små byer vest for Hamborg. Ambitionen er min. 250 km. nu må vi se hvad vejr og ikke mindst vind byder på i dag.


Oppakningen er, som det ses på billedet reduceret til et absolut minimum, det kan sagtens gå sådan, at vi bliver meget alene i de restauranter vi besøger under vejs. Gammel gnutyr kan sikkert lugte bedre, end en cykeltrøje efter 250 km. i varmt sommervejr.


Humøret ved starten var højt og selvtilliden stor, Odense-Bøjden estimeredes til ca. 1,5 time, og så skal det da gå nogenlunde hurtigt, når distancen er 45 km. Måske bliver i klogere, men det kan du høre om på næste blogindlæg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar