fredag den 9. juli 2010

Nervøsitet før starten

Så kom dagen. Vågnede ufatteligt tidligt. Allerede kl. 4,40 var jeg lys vågen, hjernen arbejdede, (onde tunger vil sige for en gangs skyld), havde jeg hsuket det hele? Nej ventilforlængeren, hvor var den? Op og lede. Fandt den. den var ganske rigtgit ikke kommet med i oppakninge. Ind i seng, kan nå mindst en time mere.Hovedet rammer puden. Salttabletterne? Er de med. Det bliver varmt! Op igen. Nej de var heller ikke med.

Lys vågen!

Næ, jeg kan vist lige så godt stå op, kan ikke sove, alt skal mentalt tjekkes endnu engang. Hele oppakningen endevendes mentalt

Morgenmad! Ingen havregryn eller müsli? Det går da aldrig. Kommer til at mangel energi allerede før færgen fra Bøjden. Nå! Mon ikke Kelloggs Special K med bananer og rosiner kan klare opgaven.

Skal jeg dele min anspændthed med alle andre? Ja, derfor dette lille indlæg på dette tidlige tidspunkt. Starten går om 1 time.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar