Paris here we are!

Så nåede vi Paris. Kl. 19,10 nåede vi pladsen ved Luxenborg haven, hvor vi havde aftalt at mødes med familierne. Cykelturen var slut. Inden vi nåede så langt, tilbagelagde vi onsdag ca. 160 km, så turens samlede længde nåede op på ca. 1260 km inkl. div. fejlkørsler, omveje osv.

Dagen started ellers lidt trægt. Vi havde tirsdag aften, spist nogle gevaldige bøffer, og for et par stykker af os, nok skylles oksekødddet ned, med lidt rigelige mængder af det lokale øl. På turen, har vi flere gange fastslået, at øl er en udemærket restitutionsdrik, der også genskaber væskeballnce i kroppen, når man har svedt meget. Men alt ting med måde, og tirsdag havde vi nok genoprettet væskebalancen lige rigeligt. Onsdag morgen var i alle tilfælde lidt af en prøvelse.



Vejret artede sig fra morgenstunden ganske pænt, rigtigt flot cykelvejr, 25 grader, stille og solskin, uden det var for meget. Vi kørte stadigt i det Nordfranske landskab, med mange lange bløde bakker, der, når dedrysses i et rigt mål, er gasnke strabadserende at kravle hen over. Efter ca. 80 km eller samlet 4 timers kørsel, gjorde vi holdt i en lille fransk landsby, hvor turens eneste pizzaer blev indtaget og energi fyldt på kroppen.

Dårligt havde evi sat os på cyklerne igen, før der brød et uvejr løs. Regnen piskede og blæsten tog rigtigt til i styrke. Helt umuligt cykelvejr, men vi skulle jo videre, så på med regnjakkerne, og fortsætte, eneste mulighed.

Defekt! selvfølgelig skulle vi få en punktering, netop på dette tidspunkt. Lidt i ly for elementernes rasen, i en skovkant, skulle der skiftes slange. Vi er jo nogle havlgamle mænd, og i stærk regn, er det at bruge briller ikke noget der fremmer skiftet af slange, og selvfølgelig fik vi monteret dækket forkert, så da vi brugte vores sidste tilbageværende kulsyrepatron for at pumpe dækket op, ekspoloderede slangen med et kæmpe knald. Sidste slange monteret, nu pumpet med håndpumpen, måske op til ca. 50% af det normale dæktryk, og så videre. Nu var vi for alvor nede på ressourcer, ikke mange kræfter i benene, ikke flere pumpepatroner og ikke flere slanger, så en eventuel næste punktering vil være forbundet med nogen bøvl. Heldigvis slap vi for videre.

I 2,5 timner stod regnen ned over nordfrankrig, mens vi stred os videre. Vores ruteplanlægger havde, for at forsøge at spare os for nogle kilometre, lagt ruten af ganske små og mange gange noget alternative veje. Igen kan det konstateres, at Paris-Roubaix kun er er for tøsedrenge, man kan faktisk sagtens finde lang være veje i Nordfrankrig, bare man gør sig en lille smule umage. Til sidst var det faktisk så slemt med vejene, at vi frygtede for om cyklerne kunne klare alt der grus og skidt der kom ind over alt, men det gik. Så nåede vi Paris forstæder. For gøre turen ind gennem den Parisiske trafik så nem og sikker som muligt, var ruten lagt på en sti langs en kanal ind mod Paris centrum. Fedt trik, tænkte vi, men efter 10-12 km. blev den elelrs i starten gode asfalterede sti til grussti, der pga. regn mm. igen var noget nær ufremkommelig. Op på gader og stræder. Op i trafikken. Det er rigtigt spændende at køre på cykel i den parisiske trafik. Hjernens evne til at forudse, og skabe løsninger, gerne utraditionelle løsninger, blev trænet på turen ind.

Alle kom sikkert frem, uden uheld, turen har været rigtig fed. Det var noget sejt og komme til Paris med sin egen oppakning bag på, og vide med sig selv, at vi havde klaret det uden hjælp fra andre, og vi havde gjort det på den fastssatte tid, 6 dage, dvs. ca. 210 km. om dagen i gennemsnit.
Selv pariserne synes dette vare en stor præstation, så de havde planlagt et kæmpe fyrværkeri for os om aftenen, hvor himlen over Paris blev oplyst af så mange bomber og raketter, at Tivolis traditionelle indsats, nok nærmest er at sammenligne med en bordbombe i forhold til. Jo det er effektfuld at komme til Paris på Bastillie Dagen, den 14. juli.